Facebook

Vi understøtter følgende
af FN's Verdensmål:

Bedre sanitet Bæredygtigt energieffektivitet Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer Forebygge klimaforandringer og deres konsekvenser heriblandt skybrudssikring Vi er en partnerplatform, som kobler producenter af bæredygtige bygningsløsninger med håndværkere, kommuner, energi- og forsyningsselskaber og ikke mindst bankerne - fordi vi KUN KAN GØRE DET SAMMEN!
x

Vi håber at vi har været til hjælp

Hvis ikke, vil vi gerne vide hvad vi kan gøre anderledes

Du kan skrive til os via

Skriv gerne et par ord om hvad du savnede på siden. Det kan være at vi har netop det du leder efter, men måske har vi ikke selv sat de rigtige ord på det endnu

Ellers tak for dit besøg

Med venlig hilsen

Betterhome

x
Vi anvender cookies for at indsamle statistik og forbedre siden. Du accepterer brugen af cookies ved at lukke boksen. Få mere info her. Det er okay med mig
Energirenovering eller mobilabonnement Kilde: BetterHome, dato: 20. august 2018

Energirenovering eller mobilabonnement

Energirenovering af huset koster ikke mere end et mobilabonnement

Du kan få både nye vinduer og døre, hulmursisolering og ekstra isolering på loftet for det samme om måneden som et mobilabonnement. Og måske behøver du slet ikke at undvære telefonen.

En energirenovering lyder som en dyr affære. Tanken om at skulle af med et par hundrede tusinde kroner er ikke spændende, men hvis du vælger at sætte dig ned og regne efter, så kan det måske alligevel blive interessant.

Det er nemlig historisk billigt at låne penge, og har du friværdi i huset, behøver en grundig energirenovering ikke at koste en formue. Det viser en beregning, Danske Bank har foretaget for energispareportalen www.BetterHome.today i september 2016.

Under 200 kr. om måneden

Hvis du vil plukke de lavest hængende frugter, og hvis huset ikke er i voldsomt god energistand, skal du typisk starte med at efterisolere loftet, hulmursisolere og skifte vinduerne.

Afhængig af hustype og de produkter, du vælger, vil det koste i omegnen af 200-250.000 kr. at foretage de tre ting. Vælger du at tage et 30-årigt rentetilpasningslån i huset og undlade at afdrage de første 10 år, så koster et lån i den størrelse 170 kr. om måneden efter skat. Eller nogenlunde det samme som et mobilabonnement. Med afdrag og fast rente koster det 950 kr. om måneden efter skat.

”Det er i øjeblikket historisk billigt at låne. Samtidig kan du gøre brug af håndværkerfradraget og få et energisparetilskud fra dit forsyningsselskab. Så der er virkelig mange gode grunde til at gå i gang lige nu,” siger Niels Kåre Bruun, direktør i www.BetterHome.today, der er ejet at Danfoss, Grundfos og ROCKWOOL.

Besparelse og bedre komfort

Trods alle gode muligheder for at låne og få tilskud, så vil det stadig være ærgerligt at skulle vinke farvel til mobiltelefonen. Men sådan behøver det heller ikke at være, siger energirådgiver Søren Warberg fra BetterHome.

”Hvis huset er i relativt dårlig energitilstand i dag, så vil en renovering med ny isolering af loft og mure samt nye vinduer meget nemt kunne føre til en årlig besparelse på 10.000 kr.,” siger Søren Warberg, der også peger på komforten, en energirenovering medfører.

”Du slipper for kulde, for træk og for en række andre ubehageligheder, som et dårligt indeklima medfører. Men det kan være svært at se, før du rent faktisk har energirenoveret. Du vænne dig jo til, hvordan tingene er, men det behøver du altså ikke. Det er ret nemt at gøre noget ved,” siger Søren Warberg.

Fakta: Her er beregningerne.

beregningerne er foretaget i september 2016. Vi har bedt om et 30 årigt realkreditlån på 250.000 baseret på friværdi i huset.

Lånet nedenunder er baseret på henholdsvis et obligationslån med en fast rente, et et-årigt rentetilpasningslån og et rentetilpasningsmål med kort rente. Derudover har Danske Bank beregnet lånet henholdsvis med og uden afdrag de første 10 år.

Lån uden afdrag i 10 år. Månedlig ydelse efter skat:

Obligationslån: 510 kr.

Rentetilpasningslån 1 år: 180 kr.

Rentetilpasningslån kort: 170 kr.

Lån med afdrag. Månedlig ydelse efter skat:

Obligationslån: 950 kr.

Rentetilpasningslån 1 år: 890 kr.

Rentetilpasningslån kort: 850 kr.

Uanset lånetype er stiftelsesomkostningerne godt 12.700 kr.